Søvn

Børn skal sove så længe de kan!!!!
Så det børnene som bestemmer hvor længe der skal soves, og ikke de voksne.
Jeg er KLART af den opfattelse at børn IKKE skal have brudt deres søvn, så hos mig vækker jeg IKKE jeres barn.

Søvneksperter vil frede middagsluren i dagpasningen og have de små børns søvn på dagsordenen til forældremøder. En ny pjece til forældrene skal hjælpe et sundere søvnmønster på vej.

Af: Karin Svennevig Hyldig

At vække små børn, der sover til middag, er en uskik, der burde forbydes. I hvert fald hvis det stod til de to søvneksperter og foredragsholdere, forskningssygeplejerske, stud.med. Marian Petersen og specialist i søvnmedicin, overlæge, dr. med. Søren Berg fra nordens førende søvnklinik ScanSleep, der netop har forfattet pjecen ‘Fakta om spæd- og småbørns søvn’.
De to holder mange foredrag for forældre og pædagoger, og her er spørgelysten stor.
For søvn udgør i dag et både overset og forsømt område i sundhedsdebatten. Mange voksne bliver overraskede, når de hører, at danske børn – også fra de ressourcestærke familier – helt generelt sover for lidt og for uroligt, og at søvnmangel svækker såvel immunforsvar, vækst og sårheling som børnenes indlæring, psyke og vægtregulering.

Slut med vækkelister. “At sove godt er en livskunst, vi skal lære som små. Børn, der sover for lidt eller for overfladisk, udvikler sig ikke, som de skal, for søvnen retter op på dagens ubalancer og er helt afgørende for blandt andet hukommelsen, vores generelle trivsel og hormonproduktion. Problemet er bare, at det er ny viden for mange,” siger Marian Petersen.
En del institutioner har da også fjernet tidsangivelserne på sovelisterne. Forældrene får i dag kun at vide, at deres barn har sovet til middag. Ikke hvor længe. Søvnbehov varierer, så ideelt set skal de små have lov til at sove middagslur, til de vågner af sig selv, holder eksperterne på.
“Ingen tvivl om, at forældre, der forlanger at få deres børn vækket efter en time eller halvanden, reagerer i god tro. De regner med, at det gør indsovningen om aftenen lettere for barnet, men de opnår det stik modsatte. En afbrudt middagslur kan ødelægge hele eftermiddagen og gøre et barn så overtræt og uroligt, at det næsten bliver umuligt at falde i søvn,” forklarer Marian Petersen.

Også godt for pædagoger. Hvis forældrene kommer igennem med deres krav om at pædagogerne skal vække børnene lægger de uforvarende grunden til et usundt søvnmønster. Men når de først forstår, at barnet ikke kan sove på forskud og netop har brug for ro og god tid til at nå igennem de forskellige søvnfaser, går far og mor generelt topmotiverede til opgaven med at skabe nye, rolige søvnritualer, erfarer Marian Petersen.

Pædagoger kan imidlertid godt løbe ind i en mur af skepsis, når emnet er børns søvn i institutionen, erkender hun.

“Med vores pjece vil vi tage brodden af myten om, at personalet bare vil lade børnene sove, for at de voksne selv kan få længere pauser,” siger Marian Petersen, der på den anden side ikke lægger skjul på, at institutionens arbejdsmiljø også vil have godt af, at børnene får middagslur ad libitum.
“Udsovede børn har større overskud, skaber færre konflikter og er mere selvhjulpne. Så vores fokus er altså børnenes behov,” understreger hun.

Jeg har en klar søvn politik som jeg følger, læs følgende links <3 

https://min-barsel.dk/nyheder/lad-barnet-sove-igennem-ogsa-om-dagen

 

Fif og fakta fra søvneksperten

• En toårig har sovet det meste af sit liv. Nærmere bestemt: Lige omkring 13 måneder.
• Danske børn sover generelt for lidt. Voksne for øvrigt ligeså. Det går ud over livskvaliteten.
• Børn producerer store mængder af væksthormoner, mens de befinder sig i de dybeste søvnstadier.
   Dårlig søvn forhindrer dem ikke bare i at vokse, men også i at hele sår og genopbygge kroppens celler.
• Langtidshukommelsen virker først for alvor under søvn. På scanninger kan man se, hvordan hjernen
rydder op i dagens indtryk og sørger for, at det vigtigste hænger ved. Børn, der sover for lidt,

   lærer og forstår med andre ord mindre, end børn der får tilstrækkelig søvn. Det samme gælder voksne.
• Børn, der får lov til at sove middagslur, til de vågner – friske og vel­udhvilede – sover også bedre om natten.
• At sove godt er en kunst, man skal lære i barndommen. Et roligt godnatritual med nærhed og tryghed er
en gave for livet.

• Alle børn – og voksne – vågner fire-fem gange hver nat. Det er helt normalt. Lær barnet at finde roen i sig
selv. Lad være med at tale til børn om natten.

• Mange forældre vil gerne sove sammen med deres børn, men den bedste søvn fås i enrum. For en
familie, der i forvejen får for lidt søvn, er det derfor en rigtig skidt idé at sove sammen.

• En god nattesøvn består af flere søvnstadier, der skal følge hinanden i en bestemt rækkefølge og
være tilstrækkeligt lange for at ‘virke’. Det er usundt at blive vækket
i nattens løb.
Også selv om det kun er for en kort bemærkning.

• 1-3 årige skal have mindst 12-13 timers søvn pr. nat og sove til
  middag én eller to gange. 3-5 årige har brug for 11-12 timer og måske en middagslur.

Kilde: Pjecen ‘Fakta om spæd-og småbørns søvn’ af forskningssygeplejerske, stud.med. Marian Petersen.

Lidt om barnets søvn, og hvorfor jeg har en klar søvnpolitik: ♥️

Småbørn skal have deres middagslur. Det er hårdt arbejde at være i pasning og pausen/luren er nødvendig. Den strækker sig naturligt over et par timer. Og barnet skal have lov til at vågne SELV. Det betyder, at langt størsteparten af børnene vil sove 2-3 timer, vågne selv og være friske til eftermiddagen. Vækkes barnet derimod før tid, vil det være groggy, forvirret og pjevset resten af dagen, hvilket er grunden til, at mange dagpasninger retmæssigt helst ikke vækker før tid. Hvordan har du det selv, hvis du vækkes i den dybe søvn? Det er under søvnen at barnets hjerne lagrer de mange nye indtryk. Forstyrrer man søvnen, forstyrrer man også barnets ”lagring” af nye indtryk, ny viden, etc. Det er vigtigt for barnets udvikling, vækst og immunforsvar, at det får den søvn, som det har brug for.

Når forældre beder dagpasninger om at vække deres børn FØR tid er det at sammenligne med, hvis forældre kom og sagde at “i dag må I kun give ham halvt så meget mad, som han har behov for”. Søvnpolitik bør være et must i alle dagpasninger. Vi kan desværre næsten glemme, hvor vigtig søvnen egentlig er for barnets trivsel, vækst, sundhed, humør og livskvalitet i det hele taget. Vi har brug for endnu mere fokus på tilstrækkelig søvn i dagpasningen og at personalet drager omsorg for, at børnene får tilstrækkelig søvn og hvile. Jeg imødekommer børnenes vitale behov – herunder tilstrækkelig søvn. Har du problemer med at få dit barn til at sove om aftenen, må du trøste dig med, at du langt fra er den eneste. Jeg anbefaler, at I tager fat i sundhedsplejersken eller en søvnterapeut. Ofte handler det om at ændre putterutiner, men det kan de rigtige fagfolk rådgive meget mere om. Sidst, men ikke mindst får du disse meget simple og effektive råd:

1) Put det lille barn under 3 år typisk mellem 18.30 -19.00.(tidligere end du måske tror)

2) Gør det samme hver eneste dag, før sovetid: læs/kig i en bog, syng et par sange, gør, hvad I synes er hyggeligt.

3) Skru ned for lyset hvor barnet opholder sig 1/2 time før det skal sove og hold sovestedet så mørkt som muligt.

4) Brug aldrig værelset/sengen som straf.

5) Husk at ALLE børn vågner flere gange i løbet af natten, og skal sove videre. Det samme gælder middagsluren. Nogle børn vågner og virker ikke trætte i løbet af natten/middagsluren. Det er vores ansvar at hjælpe barnet til at sove videre, hvis vi via vores sunde fornuft vurderer, at barnet ikke har sovet tilstrækkeligt nok timer. Nogle børn skal lære at sove videre, selvom de vågner. De ved ikke bedre, og skal derfor have faste og genkendelige rutiner, og vi skal vise barnet vejen. ♥️